1 Esdras: 8

2023 Forfatter: Oscar Ramacey | [email protected]. Sidst ændret: 2023-05-20 20:14

1 Esdras

Kapitel 8

1 Og efter disse ting, da Artexerxes, kongen af perserne, regerede, kom Esdras, søn af Saraias, søn af Ezerias, søn af Helchiah, søn af Salum,

2 Søn af Sadduc, søn af Akitob, søn af Amarias, søn af Ezias, søn af Meremoth, søn af Zaraias, søn af Savias, søn af Boccas, søn af Abisum, søn af Pinees, søn af Eleazar, søn af Aaron, ypperstepræst.

3 Denne Esdras rejste op fra Babylon som en skriftlig, da han var meget klar i Mose lov, der blev givet af Israels Gud.

4 Og kongen gjorde ham ære, for han fandt nåde i hans øjne i alle sine anmodninger.

5 Og nogle af Israels Børn, Leviter Præsten, de hellige Sangere, Portere og Tjenestere i Templet gik med ham op til Jerusalem, 6 I det syvende år efter Artexerxes regeringstid, i den femte måned, var dette kongens syvende år; thi de rejste fra Babylon på den første dag i den første måned og kom til Jerusalem efter den velstående rejse, som Herren gav dem.

7 Thi Esdras havde meget stor dygtighed, så han intet udeladte Herrens lov og befalinger, men lærte hele Israel forordninger og domme.

8 Nu er kopien af den kommission, som blev skrevet fra kongen Artexerxes, og kom til præsten Esdras og læseren af Herrens lov, den, der følger;

9 Kong Artexerxes til Esdras, præsten og læser af Herrens lov, hilser:

10 Efter at have besluttet at handle nådig, har jeg beordret, at sådanne af jødernes nation og præsterne og leviterne, der er inden for vores rige, som er villige og ønsket, skulle gå med dig til Jerusalem.

11 Så mange, som har et Sind heri, lad dem rejse med dig, da det har set mig godt og mine syv Venner, Rådgiverne;

12 at de kan se på Judæas og Jerusalems anliggender, behageligt med det, der er i Herrens lov;

13 Og bær gaverne til Herren af Israel til Jerusalem, som jeg og mine venner har lovet, og alt guld og sølv, som i Babylon-landet kan findes, til Herren i Jerusalem, 14 Og med det, der er givet af folket til Herren deres Guds tempel i Jerusalem: så sølv og guld kan samles til okser, rams og lam og ting dertil hører sammen;

15 Til den ende, at de ofrer til Herren på Herren deres Guds Alter, som er i Jerusalem.

16 Og hvad du og dine brødre vil gøre med sølvet og guldet, gør det efter din Guds vilje.

17 Og Herrens hellige kar, som er givet dig til brug for din Guds tempel, som er i Jerusalem, skal du sætte for din Gud i Jerusalem.

18 Og hvad du ellers husker ved brugen af din Guds tempel, skal du give det ud af kongens skattekammer.

19 Og jeg, konge Artexerxes, har også befalet vagtmændene i Syrien og Phenice, at alt hvad Esdras præsten og læseren af loven om den højeste Gud sender til, skulle de give ham det hurtigt, 20 Til summen af hundrede talenter sølv, ligeledes af hvede til hundrede kors og hundrede stykker vin og andet i overflod.

21 Lad alt foregå efter Guds lov omhyggeligt til den højeste Gud, så der ikke kommer vrede over kongeriget og hans sønner.

22 Jeg beder jer også, at I ikke kræver nogen skat eller nogen anden pålægning af nogen af præsterne eller leviterne eller hellige sangere eller portører eller templets ministre eller for nogen, der har gjort i dette tempel, og at ingen har myndighed til at pålægge dem noget.

23 Og du, Esdras, bestemmer efter Guds visdom dommer og retfærdige, så de kan dømme i hele Syrien og Phenice alle dem, der kender din Guds lov; og de, der ikke ved det, skal du lære.

24 Og enhver, der overtræder din Guds og kongens lov, skal straffes straffende, hvad enten det er ved død eller anden straf, med penge eller ved fængsel.

25 Da sagde Esdras, den skriftlærde, velsignet være den eneste Herre, Gud af mine fædre, som har lagt disse ting i kongens hjerte for at prise sit hus i Jerusalem:

26 Og han har æret mig for kongen og hans rådgivere og alle hans venner og adelige.

27 Derfor blev jeg opmuntret ved hjælp af Herren min Gud og samlet Israels mænd til at gå op med mig.

28 Og disse er Høvedsmændene efter deres Familier og adskillige Værdigheder, som gik op med mig fra Babylon i Kong Artexerxes Tid:

29 Af Phinees Børn, Gerson: af Ithamar Børn, Gamael; af Davids Børn, Lettus, Sechenias,

30 af Phares-sønner: Zakarias; og med ham blev hundrede og halvtredsindstyve mand talt.

31 Af Pahath Moabs sønner Eliaonias, Zaraias søn, og med ham to hundrede mand:

32 Af Zathos Børn: Sechenias, Jezelus-søn, og med ham tre hundrede mand: af Adins sønner Obeth, Jonats søn og med ham to hundrede og halvtreds mand:

33 af Elams sønner Josias, søn af Gotholias, og med ham halvfjerds mand:

34 Af Saphatias sønner, Zaraias, Mikaels søn, og med ham halvtredsindstyve mand:

35 af Joabs sønner Abadias, søn af Jezelus og med ham to hundrede og tolv mand:

36 af Banids sønner, Assalimoth, Josafias, søn og med ham hundrede og tredive mand:

37 af Babis sønner, Zakarias, søn af Bebai, og med ham otte og tyve mænd:

38 Af Astaths sønner, Johannes søn af Acatan og med ham hundrede og ti mand:

39 Af Adonikams sønner, den sidste, og disse er deres navne: Eliphalet, Jewel og Samaias og med dem halvfjerds mand:

40 af Bago's sønner Uthi, Istalcurus søn, og med ham halvfjerds mand.

41 Og disse samledes jeg til floden kaldet Theras, hvor vi slog op i vores telte tre dage: og så undersøgte jeg dem.

42 Men da jeg ikke havde fundet der nogen af præsterne og leviterne, 43 Så sendte jeg til Eleazar og Iduel og Masman, 44 Og Alnathan og Mamaias og Joribas og Nathan, Eunatan, Zacharias og Mosollamon, hovedfolk og lærde.

45 Og jeg bad dem, at de skulle gå til Saddeus, kaptajnen, der var på stedet for statskassen:

46 Og befalede dem, at de skulle tale med Daddeus og hans brødre og med skattekasserne på det sted at sende os sådanne mænd, som kunne udføre præsternes embede i Herrens hus.

47 Og ved vor Herres mægtige hånd bragte de os dygtige mænd fra Molis sønner, Levis søn, Israels søn, Asebebia og hans sønner og hans brødre, som var atten.

48 Og Asebia og Annus og hans broder Osaias af Channuneus 'sønner og deres sønner var tyve mand.

49 Og af templets tjenere, som David havde ordineret, og de vigtigste mænd til leviterne for at tjene, templets tjenere to hundrede og tyve, kataloget med hvis navne blev vist.

50 Og der lovede jeg hurtigt de unge mænd foran vor Herre at ønske ham en velstående rejse både for os og dem, der var med os, for vores børn og kvæg.

51 For jeg skammede mig over at bede kongen fodgængere og ryttere og adfærd til beskyttelse mod vore modstandere.

52 For vi havde sagt til kongen, at Herren vores Guds kraft skulle være hos dem, der søger ham, for at støtte dem på alle måder.

53 Og igen bad vi vores Herre ved at røre ved disse ting og fandt ham gunstig for os.

54 Så adskilte jeg tolv af præstenes øverste Esebrias og Assanias og ti mænd af deres brødre med dem:

55 Og jeg vejede dem guldet og sølvet og de hellige karer i vor Herres hus, som kongen og hans råd og fyrsterne og hele Israel havde givet.

56 Og da jeg havde vejet det, overleverede jeg dem seks hundrede og halvtreds talenter sølv og sølvkar af hundrede talenter og hundrede talenter guld, 57 Og tyve gyldne karre og tolv kobberkar, ja, af fin messing, glitrende som guld.

58 Og jeg sagde til dem: I er begge hellige for Herren, og karene er hellige, og guldet og sølvet er et løfte til Herren, vores fedres Herre.

59 Vær opmærksom på og hold dem, indtil I overleverer dem til præsterne og leviterne og til de vigtigste mænd i Israels familier i Jerusalem i kamrene i vores Guds hus.

60 Præsterne og leviterne, som havde modtaget sølv og guld og karene, førte dem til Jerusalem i Herrens tempel.

61 Og fra Theras-floden tog vi afsted på den tolvte dag i den første måned og kom til Jerusalem ved vor Herres mægtige hånd, som var med os; og fra starten af vores rejse frelste Herren os fra enhver fjende, og så vi kom til Jerusalem.

62 Og da vi havde været der tre dage, blev guldet og sølvet, som blev vejet, overdraget i vor Herres hus på den fjerde dag til Marmoth, præsten, Iri's søn.

63 Og med ham var Eleazar, Pineses søn, og med dem var Josabad, Jesu-søn og Moeth, søn af Sabban, levitter; alt blev leveret dem efter antal og vægt.

64 Og al deres vægt blev skrevet op den samme time.

65 Desuden ofrede de, som var kommet ud af fangenskabet, Herren, Israels Gud, ja tolv okser for hele Israel, firscore og seksten rams, 66 Halvfjerds og tolv lam, geder til fredsoffer, tolv; alle et offer til Herren.

67 Og de leverede kongens bud til kongens forvaltere og til guvernørerne i Celosyria og Phenice; og de ærede folket og Guds tempel.

68 Da disse ting blev gjort, kom herskerne til mig og sagde:

69 Israels nation, fyrsterne, præsterne og leviterne har ikke fjernet det fremmede folk i landet eller hedningernes forurening med viden om kanaanitterne, hetitterne, feresitterne, jebusitterne og moabiterne, Egyptere og Edomitter.

70 For både de og deres sønner har giftet sig med deres døtre, og den hellige frø blandes med det fremmede folk i landet; og fra begyndelsen af denne sag har herskerne og de store mænd deltaget i denne misgerning.

71 Og så snart jeg havde hørt disse ting, lejede jeg mit tøj og det hellige tøj ud og trækkede håret fra mit hoved og skæg og satte mig trist og meget tung.

72 Så samledes alle dem, der blev bevæget efter Herren, Israels Guds ord, til mig, mens jeg sørgede over misgerningen; men jeg sad stille fuld af tyngde indtil aftenofferet.

73 Så stod jeg op fra fasten med mine klæder og det hellige tøj, og bøjede mine knæ og strækkede mine hænder til Herren, 74 Jeg sagde: Herre, jeg er forvirret og skamfuld for dit ansigt;

75 Thi vores synder multipliceres over vores hoveder, og vores uvidenhed er nået op til himlen.

76 For længe siden vores fædres tid har vi været og er i store synder, indtil i dag.

77 Og for vores synder og vores fædre blev vi med vores brødre og vores konger og vores præster opgivet til jordens konger, til sværdet og til fangenskab og til et bytte med skam til denne dag.

78 Og nu er en vis vis barmhjertighed blevet vist os fra dig, Herre, at der skulle være efterladt os en rod og et navn på stedet for din helligdom;

79 Og for at opdage os et lys i Herrens vor Guds hus og give os mad i vores tjenestes tid.

80 Ja, da vi var i Trældom, blev vi ikke forladt af vor Herre; men han gjorde os elskværdige for Persernes konger, så de gav os mad;

81 Ja og hædret vor Herres tempel og opvokset den øde Sion, at de har givet os en sikker overholdelse i jødedommen og Jerusalem.

82 Og nu, Herre, hvad skal vi sige, når vi har disse ting? thi vi har overtrådt dine bud, som du gav ved dine tjenere, profeterne, ved at sige:

83 At landet, som I går ind for at eje som en arv, er et land, der er forurenet med forurening af landets fremmede, og de har fyldt det med deres urenhed.

84 Derfor skal I nu ikke forbinde jeres døtre til deres sønner, og I skal ikke tage deres døtre til jeres sønner.

85 Desuden skal I aldrig søge at have fred med dem, så I kan være stærke og spise det gode i landet, og at I overlade landets arv til jeres børn for evigt.

86 Og alt, hvad der er overgået, gøres os for vores ugudelige gerninger og store synder; thi du, Herre, gjorde vores synder lyse, 87 Og du gav os en sådan rod: men vi vendte tilbage til at overtræde din lov og for at blande os med urenheden i landets nationer.

88 Kan du ikke være vred på os for at ødelægge os, før du hverken har forladt os rod, frø eller navn?

89 O Israel, Herre, du er sand; thi vi har en rod i dag.

90 Se, nu er vi foran dig i vores misgerninger, for vi kan ikke længere stå på grund af disse ting foran dig.

91 Og da Esdras i sin bøn gjorde sin tilståelse, grædende og lå fladt på jorden foran templet, samlet der fra Jerusalem en meget stor mængde mænd og kvinder og børn; thi der var stor græd blandt mængden.

92 Da kaldte Jekonias, sønnen af Jeelus, en af Israels sønner, og sagde: O Esdras, vi har syndet imod Herren Gud, vi har giftet os med fremmede kvinder fra landets nationer, og nu er hele Israel højt.

93 Lad os aflægge ed til Herren, at vi vil fjerne alle vores hustruer, som vi har taget af hedningen sammen med deres børn, 94 Som du har bestemt dig, og så mange som adlyder Herrens lov.

95 Stå op og udfør henrettelse; for denne ting gælder for dig, og vi vil være med dig: gør tappert.

96 Så rejste Esdras sig og aflagde æren af præsterne og leviterne for hele Israel for at gøre efter disse ting; og så svor de.