1 Mccabees: 15

2023 Forfatter: Oscar Ramacey | [email protected]. Sidst ændret: 2023-05-20 20:14

1 Mccabees

Kapitel 15

1 Desuden sendte kongen Antiochus, Demetrius, breve fra havets øer til præsten Simon og jødens fyrste og til hele folket;

2 Indholdet heraf var disse: Kong Antiochus til Simon, ypperstepræst og fyrste af hans nation, og til jøderne med hilsen:

3 Eftersom visse pestilente mænd har overvåget vores fædres rige, og mit formål er at udfordre det igen, så jeg kan genskabe det til den gamle ejendom, og til det formål har samlet en lang række udenlandske soldater og klargjort skibe af krig;

4 Min mening var også at gå gennem landet, så jeg kan hævne mig over dem, der har ødelagt det og gjort mange byer i riget til øde.

5 Nu bekræfter jeg dig alle de overgivelser, som kongerne før mig gav dig, og hvad som helst gaver, end de gav.

6 Jeg giver dig også tilladelse til at mønte penge til dit land med dit eget stempel.

7 Og hvad angår Jerusalem og helligdommen, lad dem være frie; og al den rustning, som du har lavet, og fæstninger, som du har bygget og bevaret i dine hænder, lad dem forblive for dig.

8 Og hvis der er noget eller skyldes kongen, lad det være tilgivet dig fra nu af for evigt.

9 Når vi endvidere har fået vores rige, vil vi ære dig og dit nation og dit tempel med stor ære, så din ære skal være kendt over hele verden.

10 I det hundrede og tresende år gik Antiochus ind i sine fædres land; på det tidspunkt kom alle styrkerne sammen til ham, så få var tilbage med Tryphon.

11 Derfor blev han forfulgt af kong Antiochus og flygtede til Dora, der ligger ved havet;

12 Thi han så, at problemer straks kom over ham, og at hans styrker havde forladt ham.

13 Derefter lagrede Antiochus imod Dora med hundrede og tyve tusinde krigsmenn og otte tusinde ryttere.

14 Og da han havde omkranset byen omkring og sluttet sig til skibe tæt ved byen på havsiden, kvindede han byen ved land og ved havet, og han lod ikke nogen gå ud eller ind.

15 I mellemtiden kom Numenius og hans selskab fra Rom med breve til konger og lande; hvor blev skrevet disse ting:

16 Lucius, romernes konsul til kong Ptolemeee, hilsen:

17 Jødernes ambassadører, vores venner og konføderater, kom til os for at fornye det gamle venskab og liga, idet de blev sendt fra højpræsten Simon og fra jødernes folk:

18 Og de bragte et guldskjold på tusind pund.

19 Vi syntes derfor, at det var godt at skrive til konger og lande, at de ikke skulle gøre dem nogen skade eller kæmpe imod dem, deres byer eller lande og endnu ikke hjælpe deres fjender mod dem.

20 Det virkede også godt for os at modtage skjoldet for dem.

21 Hvis der derfor er nogen pestilente stipendiater, der er flygtet fra deres land til eder, overlever dem til Simon ypperstepræsten, så han kan straffe dem efter deres egen lov.

22 De samme ting skrev han ligeledes til kongen Demetrius og Attalus, Ariarathes og Arsaces, 23 Og til alle landene og til Sampsames og Lacedemonians og til Delus og Myndus og Sicyon og Caria og Samos og Pamphylia og Lycia og Halicarnassus og Rhodus og Aradus og Cos og Side og Aradus og Gortyna og Cnidus og Cypern og Cyrene.

24 Og kopien heraf skrev de til ypperstepræsten Simon.

25 Så kæmpede Antiochus kongen mod Dora den anden dag og angreb den konstant og lavede motorer, hvorved han lukkede Tryphon, som han hverken kunne gå ud eller ind.

26 På det tidspunkt sendte Simon ham to tusinde udvalgte mænd for at hjælpe ham; også sølv og guld og meget rustning.

27 Ikke desto mindre ville han ikke modtage dem, men bremse alle de pagter, som han havde indgået med ham før og blev mærkelig for ham.

28 Desuden sendte han Athenobius, en af hans venner, til at tale med ham og sagde: I holder Joppa og Gazera tilbage; med tårnet, der er i Jerusalem, som er byer i min verden.

29 Igrænserne har I spildt og gjort ondt i landet og fået herredømme mange steder i mit rige.

30 Giv nu de byer, som I har taget, og hyldestene for de steder, hvoraf I har fået herredømme uden Judæas grænser:

31 Eller giv mig ellers fem hundrede talenter sølv; og for den skade, som I har gjort, og byernes hyldest, andre fem hundrede talenter: hvis ikke, vil vi komme og kæmpe imod dig

32 Så Athenobius, kongens ven, kom til Jerusalem; og da han så Simon's herlighed og skabet af guld og sølvplade og hans store fremmøde, blev han forbløffet og fortalte ham kongens budskab.

33 Så svarede Simon og sagde til ham: Vi har hverken taget andre mænds land eller besat det, der hører til andre, men arven efter vores fædre, som vores fjender havde uretmæssigt haft i besiddelse af en bestemt tid.

34 Derfor har vi, når vi har lejlighed, vores fædres arv.

35 Og mens du kræver Joppa og Gazera, selvom de gjorde stor skade for folket i vores land, alligevel vil vi give dig hundrede talenter for dem. Herom svarede Athenobius ham ikke et ord;

36 Men vendte tilbage i raseri over for kongen og rapporterede ham om disse taler og om Simon's herlighed og alt hvad han havde set; hvorpå kongen overgik vrede.

37 I mellemtiden flygtede Tryphon med skib til Orthosias.

38 Så gjorde kongen Cendebeus til kaptajn for havkysten og gav ham en række fodfolk og ryttere

39 Og han beordrede ham at fjerne sin hær mod Judea; han befalede ham også at opbygge Cedron og befæste portene og krige mod folket; men kongen selv forfulgte han Tryphon.

40 Så kom Cendebeus til Jamnia og begyndte at provokere folket og invadere Judea og tage folket fanger og dræbe dem.

41 Og da han havde opbygget Cedrou, satte han rytterne der og en række fodgængere til slutningen, så de udstedte, at de kunne gøre veje til Judæas veje, som kongen havde befalet ham.