1 Mccabees: 7

2023 Forfatter: Oscar Ramacey | [email protected]. Sidst ændret: 2023-05-20 20:14

1 Mccabees

Kapitel 7

1 I det hundrede og et og halvtredsstyvende år forlod Demetrius, søn af Seleucus, fra Rom og kom op med nogle få mænd til en by ved kysten og regerede der.

2 Og da han trådte ind i sine forfædres palads, var det hans kræfter, der havde taget Antiochus og Lysias for at bringe dem til ham.

3 Da han vidste det, sagde han: Lad mig ikke se deres ansigter.

4 Så dræbte hans vært dem. Da Demetrius blev sat på tronet i sit rige, 5 Og alle de onde og ugudelige mænd i Israel kom til ham, idet de havde Alcimus, som ønskede at være Ypperstepræst, til deres Kaptajn.

6 Og de anklagede folket for kongen og sagde: Judas og hans brødre har dræbt alle dine venner og drevet os ud af vores eget land.

7 Send nu en mand, som du har tillid til, og lad ham gå og se, hvilken ulykke han har gjort blandt os og i kongens land, og lad ham straffe dem med alle dem, der hjælper dem.

8 Derefter valgte kongen Bacchides, en ven af kongen, der regerede ud over oversvømmelsen og var en stor mand i kongeriget og trofast overfor kongen, 9 Og han sendte med den onde Alcimus, som han gjorde Ypperstepræst, og befalede, at han skulle hævne Israeliterne.

10 Så de tog afsted og kom med en stor magt ind i Judea-landet, hvor de sendte budbringere til Judas og hans brødre med fredelige ord bedragerisk.

11 Men de adgav ikke deres Ord; for de så, at de var kommet med en stor magt.

12 Derefter samledes der Alcimus og Bacchides et selskab med skriftlærde for at kræve retfærdighed.

13 Assidéerne var de første blandt Israels børn, der søgte fred for dem:

14 Thi sagde de: En, der er præst for Arons ætt, er kommet med denne hær, og han vil ikke gøre noget for os.

15 Så talte han fredeligt med dem og svor dem og sagde: Vi vil hverken skabe dig eller dine venner skade.

16 hvorpå de troede på ham; men han tog af dem tredive mænd og dræbte dem på en dag efter de ord, som han skrev:

17 Dine helliges kød uddød de, og deres blod udgød de omkring Jerusalem, og der var ingen, der begravede dem.

18 Derfor faldt frygt og frygt for dem over hele folket, som sagde: Der er hverken sandhed eller retfærdighed i dem; thi de har brudt den pagt og ed, som de indgik.

19 Derefter fjernede Bacchides fra Jerusalem og slog sine telte op i Bezeth, hvor han sendte og tog mange af de mænd, der havde forladt ham, og nogle af folket, og da han havde dræbt dem, kastede han dem i det store grube.

20 Derefter overlod han landet til Alcimus og lod ham have en magt til at hjælpe ham; så gik Bacchides til kongen.

21 Men Alcimus kæmpede for ypperstepræstedømmet.

22 Og han tilkom alt det, der bekymrede folket, som efter at have fået Judas land til deres magt, gjorde ondt i Israel.

23 Da Judas så alt det onde, som Alcimus og hans selskab havde gjort blandt israelitterne, selv over hedningen, 24 Han gik ud i alle Judæas kyster omkring og tog hævn over dem, der var oprørt fra ham, så de ikke længere tør ud i landet.

25 På den anden side, da Alcimus så, at Judas og hans selskab havde fået overhåndet og vidste, at han ikke var i stand til at overholde deres styrke, gik han igen til kongen og sagde alt det værste af dem, at han kunne.

26 Da sendte kongen Nicanor, en af hans ærefulde fyrster, en mand, der bar dødelig had mod Israel med befaling om at udslette folket.

27 Så kom Nicanor til Jerusalem med en stor styrke; og sendte bedragerigt med Judas og hans brødre med venlige ord og sagde:

28 Lad der ikke være nogen kamp mellem mig og dig; Jeg kommer med et par mænd, så jeg kan se dig i fred.

29 Han kom derfor til Judas, og de hilste hinanden fredeligt. Men fjenderne var villige til at fjerne Judas ved vold.

30 Hvilken ting, efter at det blev vidst for Judas, med viden, at han kom til ham med bedrag, han var meget bange for ham og ville ikke se hans ansigt mere.

31 Da Nicanor så, at hans råd blev opdaget, gik han ud for at kæmpe mod Judas ved siden af Capharsalama:

32 Hvor der blev dræbt fra Nicanors side omkring fem tusinde mænd, og resten flygtede ind i byen David.

33 Derefter gik Nicanor op på Sions bjerg, og nogle af præsterne og nogle af folkets ældste kom ud af helligdommen for at hilse ham fredeligt og for at vise ham det brændoffer, der blev ofret for kongen.

34 Men han spottede dem og lo af dem og mishandlede dem skammeligt og talte stolt

35 Og sværrede i sin vrede og sagde: Medmindre Judas og hans hær nu er overgivet i mine hænder, hvis jeg nogensinde kommer tilbage i sikkerhed, vil jeg brænde dette hus op; og med det gik han ud i en stor raseri.

36 Derefter gik Præsterne ind og stod foran Alteret og Templet og græd og sagde:

37 Du, Herre, valgte dette hus til at blive kaldt ved dit navn og til at være et bedehus og andragende for dit folk:

38 Vær hævn med denne mand og hans vært, og lad dem falde ved sværdet: husk deres blasfemier, og lad dem ikke fortsætte længere.

39 Så drog Nicanor ud af Jerusalem og slog sine telte op i Bethhoron, hvor en hær fra Syrien mødte ham.

40 Men Judas slog op i Adasa med tre tusind mand, og der bad han og sagde:

41 O Herre, da de, der blev sendt fra kongen af assyrerne, spottede din engel og slog hundrede firscore og fem tusind af dem.

42 Således ødelæg du denne vært foran os i dag, så de andre kan vide, at han har talt blasfemisk mod din helligdom og dømme ham efter hans ondskab.

43 Så den trettende dag i måneden slog værterne Adar til kamp: men Nicanors vært var uenig, og han blev først dræbt i slaget.

44 Da Nicanors vært så, at han blev dræbt, kastede de deres våben væk og flygtede.

45 Så forfulgte de efter dem en dagsrejse fra Adasa til Gazera og sagde alarm efter dem med deres trompeter.

46 Derefter gik de ud af alle Judæas byer omkring og lukkede dem ind; så de vendte sig tilbage mod dem, der forfulgte dem, blev alle dræbt med sværdet, og ingen af dem blev tilbage.

47 Derefter tog de byttet og byttet og slog Nicanors hoved af og hans højre hånd, som han strakte så stolt ud og førte dem væk og hængende dem op mod Jerusalem.

48 Derfor glædede folket sig meget, og de holdt den dag en dag med stor glæde.

49 Desuden ordinerede de at holde årligt denne dag, idet de var trettende af Adar.

50 Således var Judas land i ro en kort stund.