William Shakespeare: Twelfth Night, Act II, Scene IV

2023 Forfatter: Oscar Ramacey | [email protected]. Sidst ændret: 2023-11-26 10:15

Scene IV

Hertug Orsinos palads

Indtast hertug Orsino, Viola, Curio og andre

Hertug Orsino

Giv mig lidt musik. Nu, morgen, venner.

Nu, gode Cesario, men det stykke sang, Den gamle og antikke sang, vi hørte i går aftes:

Jeg troede, at det lettede min lidenskab meget, Mere end lette udsendelser og huskede vilkår

af disse mest livlige og svindelige tider:

Kom, men en vers.

Curio

Han er ikke her, så vær venlig at dit herredømme skal synge det.

Hertug Orsino

Hvem var det?

Curio

Feste, søsteren, min herre; en fjols, som fru

Olivias far var meget glad i. Han handler om huset.

Hertug Orsino

Søg ham ud, og spill melodien et stykke tid.

Gå ud af Curio. Musik spiller

Kom hit, dreng: hvis du nogensinde skal elske, husk mig i de søde kvinder;

For sådan som jeg er alle ægte elskere er, ubestridte og skrøbelige i alle bevægelser ellers, gemme i det konstante billede af det væsen, der er elskede. Hvordan kan du lide denne melodi?

Viola

Det giver et meget ekko til sædet, hvor kærlighed er tronet.

Hertug Orsino

Du taler mesterligt:

Mit liv er ikke, ung, selvom du er, dit øje, der blev

ved en vis fordel, som det elsker:

Har det ikke, dreng?

Viola

Lidt til din fordel.

Hertug Orsino

Hvilken slags kvinde er det ikke?

Viola

Af din hudfarve.

Hertug Orsino

Hun er da ikke værd. Hvilke år tror jeg?

Viola

Om dine år, min herre.

Hertug Orsino

For gammel ved himlen: lad kvinden stadig tage

en ældre end sig selv: så bærer hun på ham, så svinger hun lige i sin mands hjerte:

For dreng, men vi roser os selv, vores fantasier er mere svindlede og ubekræftede, mere længsel, vaklende, før tabt og slidt, end kvinder er.

Viola

Jeg synes det godt, min herre.

Hertug Orsino

Lad din kærlighed være yngre end dig selv, eller din kærlighed kan ikke holde bøjet;

For kvinder er som roser, hvis smukke blomst, der en

gang blev vist, falder den samme time.

Viola

Og sådan er de: desværre, at de er sådan;

At dø, selv når de til perfektion vokser!

Indtast Curio og Clown igen

Hertug Orsino

O, fyr, kom, den sang vi havde i går aftes.

Markér det, Cesario, det er gammelt og almindeligt;

Spinstere og strikkere i solen

Og de frie tjenestepiger, der væver deres tråd med knogler, bruger de til at synge det: det er fjollet

lugt og kæmper med kærlighedens uskyld, ligesom gammel tid.

Klovn

Er du klar, sir?

Hertug Orsino

Ay; prithee, syng.

musik

Sang

Klovn

Kom væk, kom væk, død, og lad mig ligge i trist cypress;

Flyve væk, flyve væk åndedræt;

Jeg bliver dræbt af en ret grusom pige.

Min hvidklæde, stak alt sammen med barlind, o, forbered det!

Min del af døden, ingen så sandt

Delte det.

Ikke en blomst, ikke en blomst sød

Lad min sorte kiste strå;

Ikke en ven, ikke en ven hilser

mit fattige lig, hvor mine knogler skal kastes:

Et tusind tusinde suk for at redde, læg mig, o, hvor

trist sand kæreste aldrig finder min grav, at græde der!

Hertug Orsino

Der er dine smerter.

Klovn

Ingen smerter, sir: Jeg glæder mig over at synge, sir.

Hertug Orsino

Så betaler jeg din glæde.

Klovn

Sandelig, hr., Og glæde vil blive udbetalt, en eller anden gang.

Hertug Orsino

Giv mig nu tilladelse til at forlade dig.

Klovn

Nu beskytter den melankolske gud dig; og skrædderen skaber din dublet af skiftbar taft, for dit sind er en meget opal. Jeg ville have mænd med en sådan konstance sat til søs, så deres forretning måske er enhver ting og deres hensigt overalt; for det er det, der altid gør en god rejse til intet. Farvel.

Afslut

Hertug Orsino

Lad alle de andre give plads.

Curio og deltagere går på pension

Endnu en gang, Cesario, Få dig til den samme suveræne grusomhed:

Fortæl hende, min kærlighed, mere ædel end verden, Præmier ikke mængde af beskidte lande;

De dele, som formuen har givet hende, sig til

hende, jeg holder så svagt som formue;

Men det er dette mirakel og dronning af perler, som naturen prager hende i, tiltrækker min sjæl.

Viola

Men hvis hun ikke kan elske dig, sir?

Hertug Orsino

Jeg kan ikke blive så besvaret.

Viola

Sooth, men du skal.

Sig, at en eller anden dame, som måske der er, har for din kærlighed en stor hjertesorg

Som du har for Olivia: du kan ikke elske hende;

Du fortæller hende det; skal hun da ikke besvares?

Hertug Orsino

Der er ingen kvindes sider

Kan bide juling af så stærk lidenskab

Som kærlighed giver mit hjerte; ingen kvindes hjerte

Så stort, at holde så meget; de mangler tilbageholdelse

Desværre, deres kærlighed kan blive kaldt appetit, Ingen bevægelse i leveren, men ganen, der lider for meget, klodning og oprør;

Men min er alle lige så sulten som havet, og kan fordøje lige så meget: ikke sammenlignes

mellem den kærlighed, en kvinde kan bære mig, og at jeg skylder Olivia.

Viola

Ja, men jeg ved-

Hertug Orsino

Hvad ved du?

Viola

Alt for godt, hvad kærlighed til kvinder til mænd måtte skylde:

I tro er de lige så sande af hjertet som vi.

Min far havde en datter, der elskede en mand.

Som det måske var, var jeg en kvinde, skulle

jeg have dit herredømme.

Hertug Orsino

Og hvad er hendes historie?

Viola

En tom, min herre. Hun fortalte aldrig sin kærlighed, men lad skjule, som en orm i knoppen, fodre på hendes damask kind: hun tænkte i tanke, og med en grøn og gul melankoli

sad hun som tålmodighed på et monument, smilende af sorg. Var denne kærlighed ikke?

Vi mænd kan sige mere, sværge mere: men

vores show er faktisk mere end vilje; for stadig beviser vi

meget i vores løfter, men lidt i vores kærlighed.

Hertug Orsino

Men døde din søster af sin kærlighed, min dreng?

Viola

Jeg er alle døtrene til min fars hus

og alle brødrene også; og alligevel ved jeg ikke.

Sir, skal jeg til denne dame?

Hertug Orsino

Åh, det er temaet.

For hende hurtigt; giv hende denne juvel; sig:

Min kærlighed kan ikke give noget sted, bide ingen benægtelse.

Exeunt