Løsning: Karakteristika For Løsninger

2023 Forfatter: Oscar Ramacey | [email protected]. Sidst ændret: 2023-08-03 12:56

De opløste partikler i en opløsning er generelt af molekylstørrelse eller mindre, meget mindre end dem i en kolloid eller en suspension. De opløste partikler kan ikke observeres, selv med et ultramicroskop. De slår sig ikke ud fra opløsningsmidlet ved henstand, og de kan ikke adskilles fra opløsningsmidlet ved fysiske midler, såsom filtrering eller centrifugering. På den anden side adskiller en opløsning sig fra en forbindelse, idet dens komponenter kan forekomme i kontinuerligt varierende proportioner, inden for visse grænser (skønt de inden for en given opløsning er til stede i samme proportioner i hele opløsningen), mens komponenterne af en forbindelse kan forekommer kun i bestemte faste proportioner.

Tilsætning af opløst stof påvirker kogepunktet, frysepunktet og damptrykket i opløsningen, generelt hæver kogepunktet, trykker ned frysepunktet og sænker damptrykket (se Raoults lov). Et antal stoffer (syrer, baser og salte) udviser karakteristisk opførsel i vandig opløsning. Disse stoffer dissocieres i vand for at danne positive og negative ioner, der giver løsningen mulighed for at lede elektricitet. Sådanne opløsninger kaldes elektrolytisk (se elektrolyt).

Andelen af opløst stof til opløsningsmiddel i en given opløsning udtrykkes ved koncentration af opløsningen. Koncentrationer kan angives på et antal måder, såsom at give mængden af opløst stof indeholdt i et givet volumen opløsning eller mængden opløst i en given masse opløsningsmiddel. Det siges, at en opløsning med en relativt høj koncentration er koncentreret, og en opløsning med en lav koncentration siges at være fortyndet.

I mange opløsninger har koncentrationen en maksimal grænse, der afhænger af forskellige faktorer, såsom temperatur, tryk og opløsningsmidlets art. Den maksimale koncentration kaldes opløseligheden af opløst stof under disse betingelser. Når en opløsning indeholder den maksimale mængde opløst stof, siges den at være mættet; hvis den indeholder mindre end denne mængde, er den umættet.

Den mest indlysende faktor, der påvirker opløseligheden, er opløsningsmidlets art. Almindeligt bordsalt (natriumchlorid) er opløseligt i vand, men kun let opløseligt i ethanol og uopløseligt i diethylether. Temperatur er også vigtig ved bestemmelse af opløselighed. Faststoffer er normalt mere opløselige ved højere temperaturer; mere salt opløses i varmt vand end i en lige mængde koldt vand. Grafer, der viser opløseligheden af forskellige faste stoffer som en funktion af temperaturen kaldes opløselighedskurver og er meget nyttige i kemisk analyse. Opløselighed afhænger også af tryk, især i tilfælde af gasser, der er mere opløselige ved højere tryk.

Under visse betingelser kan en opløsning fremstilles til at indeholde mere opløst stof end en mættet opløsning ved den samme temperatur og tryk; en sådan opløsning kaldes overmættet. Hvis selv en enkelt krystal uopløst opløst stof tilsættes til en overmættet opløsning, vil alt overskydende opløst stof over den normale opløselighedskoncentration straks krystallisere ud af opløsningen.

• Introduktion
• Egenskaber ved løsninger
• Opløsningsvarme