Video: Observatorium: Udvikling Af Det Astronomiske Observatorium
2023 Forfatter: Oscar Ramacey | [email protected]. Sidst ændret: 2023-08-03 12:56
Tidlige civilisationer, såsom Babylon, Kina og Egypten, anerkendte den regelmæssige og periodiske karakter af himmelske bevægelser og etablerede primitive observatorier for at føre astronomiske poster. Hovedformålet med disse tidlige observatorier var at regulere kalenderen og forudsige sæsonændringerne. Fordi man troede, at usædvanlige forekomster, som kometer og formørkelser, forudsagde fremtidige begivenheder på jorden, tjente de tidlige observatorier også en religiøs funktion, og de fleste af de gamle astronomer var præster. Senere observatorier blev oprettet for at udarbejde nøjagtige stjernekort og en årlig ephemeris, som ville være til nytte for navigatører til at bestemme længdegrad til søs. I omkring 600 år, begyndende i det 13. cent.,Romersk-katolske kirker inkluderede solobservatorier til at måle solens bevægelser og bestemme således den rigtige dato for påsken.
Instrumenterne, der er brugt inden teleskopets opfindelse inkluderer sekstant, kvadrant, astrolabe og armillær sfære. Disse er alle kalibrerede seenheder til bestemmelse af stjernernes og planets vinkelpositioner. Armillær sfære var den mest sofistikerede af disse instrumenter. Den var sammensat af et antal ringe svarende til store cirkler på himmelkuglen og blev brugt til at bestemme både den rigtige opstigning og tilbøjeligheden til en stjerne. Det sidste store observatorium fra den preteleskopiske æra blev bygget af Tycho Brahe i Uranienborg, på øen Ven, Danmark.
Opfindelsen af teleskopet i det tidlige 17. cent. revolutionerede observationsastronomi på to måder. For det første kunne positioner og bevægelser fra himmellegemer måles meget mere nøjagtigt med teleskoper end med de tidligere instrumenter. Sådanne data tilvejebragte en kilde til præcise tidssignaler. For det andet kunne teleskopet bruges til at analysere den fysiske natur af himmellegeme selv. Indtil det 19. cent. Blev teleskopbilleder visuelt inspiceret af højtuddannede observatører, der lavede tegninger af det, de så. Udviklingen af fotografering med tørplader, som muliggjorde lange eksponeringstider, tilbød imidlertid en meget mere følsom metode til optagelse af billeder. I slutningen af det 20. århundrede erstattede elektroniske digitale detektorer, der anvender ladningskoblede enheder (CCD), brugen af film; en CCD kan registrere ankomsten af en enkelt foton af lys. En nylig udvikling er udvidelsen af astronomiske observationer til bølgelængder uden for det synlige spektrum. Vigtigste har været udviklingen af radioastronomi, undersøgelsen af radiobølger udsendt af himmellegemer.
Fordi atmosfæren forstyrrer astronomiske observationer fra jorden, er det ideelle sted for et observatorium uden for jordens atmosfære. Siden slutningen af det 20. århundrede har der været en stigende vægt på pladsbaserede observatorier (se observatorium, kredsløb). Flere kunstige satellitter er udstyret med teleskoper til infrarøde, synlige, ultraviolette og røntgenobservationer. Den internationale Ultraviolet Explorer (IUE) satellit, der blev lanceret i 1978, er en 18-in. (0,45 meter) rumteleskop til ultraviolette undersøgelser. Lanceret i 1983 opdagede IRAS (Infrared Astronomy Satellite) ca. 246.000 infrarøde kilder samt adskillige stjerner omkring hvilke planetariske systemer ser ud til at dannes. Skylab var et bemandet kredsende rumobservatorium (se rumundersøgelse). Det største rumbaserede observatorium er Hubble-rumteleskopet, der blev lanceret i 1990. Andre observatorier inkluderer Compton Gamma-Ray Observatory, der blev lanceret i 1991, og Chandra X-ray Observatory, der blev lanceret i 1999. ROSAT [RO entgen SAT ellite], et fælles tysk-amerikansk-britisk projekt, der blev lanceret i 1990, undersøger både røntgen- og ultraviolet bølgelængder, der aldrig før er afbildet fra rummet. Den har opdaget en ny klasse af lyse stjerner, der kun skinner i den ultraviolette del af spektret. Cosmic Background Explorer (1989–93) studerede mikrobølgebaggrundsstråling, som ingen stjerne eller andre kendte genstande kunne udsende - det menes at være kommet fra oprettelsen af universet (se kosmologi). ROSAT [RO entgen SAT ellite], et fælles tysk-amerikansk-britisk projekt, der blev lanceret i 1990, undersøger både røntgenstråler og ultraviolette bølgelængder, der aldrig før er afbildet fra rummet. Den har opdaget en ny klasse af lyse stjerner, der kun skinner i den ultraviolette del af spektret. Cosmic Background Explorer (1989–93) studerede mikrobølgebaggrundsstråling, som ingen stjerne eller andre kendte genstande kunne udsende - det menes at være kommet fra oprettelsen af universet (se kosmologi). ROSAT [RO entgen SAT ellite], et fælles tysk-amerikansk-britisk projekt, der blev lanceret i 1990, undersøger både røntgenstråler og ultraviolette bølgelængder, der aldrig før er afbildet fra rummet. Den har opdaget en ny klasse af lyse stjerner, der kun skinner i den ultraviolette del af spektret. Cosmic Background Explorer (1989–93) studerede mikrobølgebaggrundsstråling, som ingen stjerne eller andre kendte genstande kunne udsende - det menes at være kommet fra oprettelsen af universet (se kosmologi). Cosmic Background Explorer (1989–93) studerede mikrobølgebaggrundsstråling, som ingen stjerne eller andre kendte genstande kunne udsende - det menes at være kommet fra oprettelsen af universet (se kosmologi). Cosmic Background Explorer (1989–93) studerede mikrobølgebaggrundsstråling, som ingen stjerne eller andre kendte genstande kunne udsende - det menes at være kommet fra oprettelsen af universet (se kosmologi).
Computeralderen har også påvirket observatorierne på flere måder. I stedet for at blive støbt i ét stykke, kan reflekterende teleskopspejle konstrueres af adskillige små segmenter, der bevæger sig under computerstyring for at fokusere lyset og skabe et billede, der svarer til det for et meget større teleskop. Dette har gjort det økonomisk muligt for observatorier at nå længere og længere ind i kosmos. Computere har også gjort det lettere at konstruere og hente information fra arkivdatabaser. Computernetværk er under opførelse, der gør det muligt for disse arkivdatabaser at blive gjort tilgængelige for andre observatorier for at skabe et virtuelt observatorium med gevinster i produktivitet og omkostningseffektivitet for de observatorier, der deltager i det.
- Introduktion
- Udvikling af det astronomiske observatorium
- Det astronomiske observatorium
Anbefalet:
Anatomi Og Fysiologi: Det Er Det Lange Og Korte Af Det
Det er det lange og korte af detAnatomi og fysiologiBenene Dele af et knogleDet er det lange og korte af det. Flere ting ændres … Nu med en selvreparerende mulighed! Mange skolebørn lærer, at de har 206 knogler, men de fleste lærer aldrig, at antallet af knogler kan variere fra person til person
Historisk Udvikling Og Mekanismer Til Udvikling Og Naturlig Udvælgelse: Introduktion
IntroduktionHistorisk udvikling og mekanismer til udvikling og naturlig udvælgelseIntroduktionTidlige teorier om evolutionNaturligt valg og evolutionNaturlige selektionsmekanismerUdviste en giraffs hals sig meget for, at dyret kunne overleve, eller fordi organismer med stadig længere halse reproduceredes mere effektivt og derfor havde en større chance for at videregive deres gener end den korthalsede sort? De
Historisk Udvikling Og Mekanismer For Udvikling Og Naturlig Udvælgelse: Naturlige Selektionsmekanismer
Naturlige selektionsmekanismerHistorisk udvikling og mekanismer til udvikling og naturlig udvælgelseIntroduktionTidlige teorier om evolutionNaturligt valg og evolutionNaturlige selektionsmekanismerSelvom en populations genotype er påvirket af naturlig selektion, er det miljøets virkning på den individuelle fænotype, der definerer "fitest."Pol
Det Europæiske Sydlige Observatorium
European Southern Observatory (ESO), en mellemstatslig organisation for astronomisk forskning med hovedkvarter i Garching, nær München, Tyskland. ESO begyndte i 1962 som et konsortium blandt Belgien, Frankrig, Tyskland, Holland og Sverige. D
Observatorium: Det Astronomiske Observatorium
Funktionen af det astronomiske observatorium er centreret omkring teleskopet. Ud over visuelle og fotografiske observationer af astronomiske kropper og fænomener er måske den mest værdifulde anvendelse af teleskopet i forbindelse med den spektroskopiske undersøgelse af stjernelys. Det tot